Jagten efter skønheden

Marie Triepcke, var kvinden i P.S. Krøyers liv. I hende fandt han sin soulmate, i hvert fald fald hvad angik kærligheden til smukke ting.

Af Henriette Bjarne Hansen

Søren Krøyer var æstetiker. Han kunne ikke tåle at have grimme ting omkring sig. Det fortælles, at han, da han lå på sit dødsleje, kylede den klud væk, som sygeplejersken kom med for at tørre sveden af hans pande. Den var for grim. Han forlangte at få sin sved tørret af i et af sine egne smukke silketørklæder.

Hele sit liv jagtede Krøyer skønheden. Med sin enestående sans for former og farver, lys og skygge indfangede han den i sine malerier og senere, da han begyndte at fotografere – i sine fotografier.

Ikke så sært, at Søren Krøyer valgte Marie Triepcke, som kvinden i sit liv. Hun havde alt det han eftertragtede – skønhed og særpræg. I hende fandt han sin soulmate, i hvert fald hvad angik kærligheden til smukke ting.

 

Savnede Skagen

 

I december måned 1888 mødte Søren og Marie hinanden på en cafe i Paris. I 1889 giftede de sig. Deres bryllupsrejse varede i næsten to år. Begge var nysgerrige efter at se andre kunstmaleres værker, teknik, farvesammensætninger og anvendelse af lys, så i starten af deres rejse besøgte de kunstmuseerne i Paris og Rom.

De var vilde med Syditalien, og i længere tid boede de i et lille hus i Anacapri med den dejligste udsigt over havet. Den sydlandske kultur fascinerede og betog Søren og Marie. De elskede maden, vinen, atmosfæren og hentede masser af inspiration fra den store palet af farver, som foldede sig ud i landskabet og blandt folk i de små landsbyer.

De savnede ikke København, men der var et sted, som de længtes efter, og som de foretrak frem for noget andet sted i verden – og det var Skagen. Bare ordet kunne få deres hjerter til at slå en ekstra gang.

Drømmehuset

 

Efter en lang og oplevelsesrig bryllupsrejse ankom Søren og Marie i 1892 til Danmark. De besluttede sig straks til at rejse op til Skagen, hvor de tilbragte hele sommeren. Til at begynde med boede de to kunstnere til leje i den gamle postgård hos Madam Bendtsen; en primitiv bolig med duft af sand og roser.

Det var et hyggeligt sted, men det var kun til leje. Og de to kunstnere kunne derfor ikke lave om på indretningen eller præge stedet med deres egne ting. De begyndte at lede efter et hus, hvor de kunne bo permanent om sommeren.

I 1894 fandt de endelig det, de søgte. En gammel og forfalden længe, som hørte til den gamle Byfogedgård i Skagen. Søren og Marie kontaktede overplantør Carl. F. Dahlerup, som boede i hovedbygningen og anmodede om tilladelse til at leje bygningen for en længere periode – og bygge den om.

Bygningens forvandling

 

Overplantør Dahlerup fattede sympati for kunstnerparret, og han sagde ja til at Søren og Marie kunne leje bygningen for en tiårig periode. Og han accepterede, at bygningen blev sat i stand!

I samarbejde med arkitekt Ulrik Plesner og de lokale håndværkere, forvandlede Søren og Marie den faldefærdige bygning til et af de smukkeste og mest bemærkelsesværdige kunstnerhjem i Danmark.

Renoveringen af den gamle længe var omfattende. Al den gamle indmad blev smidt ud. Nyt tag blev lagt, væggene blev isolerede, og i flere af husets rum blev der lagt nye gulve, bl.a. med gule og grønne terrakotta fliser, antagelig fra Italien.

Marie som indretningsarkitekt

 

Marie Krøyer var kunsthåndværker og en fremragende indretningsarkitekt. Hun indrettede hjemmet i nøje overensstemmelse med de engelske æstetiske reform-ideer samlet under benævnelsen ” Arts and Crafts ” og The Aestetic Movement ”. Ideen bag bevægelsen var, at man i den nye tids industrialiserede samfund opretholdt fortidens høje håndværksniveau og kunstneriske formgivning i tekstiler, tapeter, møbler og bogillustrationer.

Bevægelsens talerør, det engelske tidsskrift The Studio, blev Marie Krøyers helt store inspirationskilde. Hun fik magasinet tilsendt og brugte timer på at studere de sidste nye tendenser.

Glæden ved skønhed

 

Søren og Marie kunne ikke få deres ægteskab til at fungere. Det flød med skeletter i skabet, og jo mere de hver især ønskede at holde dem inde i mørket, jo mere væltede de ud i lyset – og gjorde det umuligt for dem at leve videre sammen!

Der var dog et sted, hvor de kunne finde ud af det sammen. Et sted hvor de talte samme sprog og hvor de kunne blive enige. Det sted var i glæden ved at skabe skønhed omkring sig. Maries individuelle kunstneriske udtryk og geniale sans for former og farver var  ligeså stor som Sørens og den fabelagtige kreativitet, som de begge var i besiddelse af, kom til at præge det sted, hvor de boede.

Deres hjem i Skagen blev et kunstværk skabt ud fra digteren John Keats citat: ”Beaty is truth. Truth is beauty, that is all ye know on earth and all ye need to know ” Citatet kunne have stået med flammeskrift over døren ind til deres hjem i Skagen.

Marie og Søren slog tonen an

 

Søren og Marie var de to, der mere end nogen andre kom til at præge livsstilen i kunstnerkolonien i Skagen. Det var dem, der slog tonen af både hvad angår mode og boligindretning. Den magi, der den dag i dag hænger ved Skagensmalerne og som hvert år  får tusindvis af mennesker til at køre til Skagen for at opleve atmosfæren fra dengang kunstnerne levede her, kan Søren og Marie tage en stor del af æren for.

Bag om projektet
Om Henriette Hansen